Evakueringslandskab

Urban arkitektur

Tokyo

Jun 2019

Projektet præsenterer et parklandskab i Tokyo, der udspænder et rekreativt, urbant miljø, som kan reorganiseres til evakueringscenter og temporære boliger i tilfælde af et jordskælv. Projektet forholder sig til FN’s verdensmål, der præsenterer målsætninger for inkluderende, urbane byrum samt modstandsdygtighed over for naturkatastrofer.

 

Igennem arkitekturen vil projektet imødekomme den nuværende, kritiske evakueringssituation, som opstår når et kraftigt jordskælv rammer Japan og tvinger mennesker væk fra deres hjem. 

 

Projektet undersøger, hvordan arkitektur og program kan imødekomme en eventuel naturkatastrofe, og samtidig fungere som en urban park i en lokal kontekst.